Danmarks foretrukne transport- og logistikpartner lyder Danske Fragtmænds vision og med mere end 40.000 kunder på visitkortet, er den landsdækkende transportkoncern godt på vej til at få opfyldt deres vision.
Hver dag kører 1.800 lastbiler ud på vejene pakket med gods til landets mange virksomheder, og der er ikke ét sted på Danmarkskortet, som Danske Fragtmænd ikke når dag-til-dag.
Virksomheden tilbyder et bredt udvalg af komplette transport- og logistikløsninger til både store og små virksomheder inden for alle brancher.
Lokalkendskab, en høj leveringskvalitet, fuld sporbarhed og dokumentation og ikke mindst engagerede og servicemindede medarbejdere har skabt mange tilfredse og langvarige kunderelationer igennem Danske Fragtmænds historie.
Transportkoncernen har knap 4.000 medarbejdere fordelt på 25 strategisk placerede lokationer og håndterer årligt omkring 9,5 millioner forsendelser.