Formålet med opstartsmødet var at informere følgegruppen om, hvad Klimapartnerskab Vejle Nord helt konkret er, og hvordan følgegruppen, sammen med klimapartnerskabet, i løbet af det kommende halve år får sat spot på, hvad virksomhederne i Vejle Nord har behov for. Formålet var også at tydeliggøre hvordan følgegruppen kan bidrage med konkrete idéer til individuelle og fælles initiativer samt hvilket udbytte følgegruppens medlemmer får af at være med.
Altsammen noget, der skal bidrage til at skabe et levende partnerskab med fokus på den grønne omstilling og helt konkret på at nå Vejle Kommunes mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 og klimaneutralitet i 2050.
Følgegruppen gav klimapartnerskabet god inspiration til det videre arbejde ved at diskutere 4 konkrete spørgsmål:
Udbyttet af mødet var både omfattende og værdifuldt, og det indgår i klimapartnerskabets videre arbejde. Samtidig blev alle deltagere opfordret til at oprette sig som formelle medlemmer af følgegruppen (Link til tilmelding: https://vejlenord.dk/tilmelding-foelgegruppen) for derved at blive løbende orienteret om nyheder, resultater og muligheder for at bringe sig i spil i forhold til aktiviteterne.
Møderne i følgegruppen faciliteteres af DigitalLead, og næste møde er onsdag den 8. december 2021, kl. 14-16.
Bag Klimapartnerskab Vejle Nord står Vejle Kommune, #Exxit59, Fertin Pharma A/S, #DANDYBusinessPark samt Grundejerforeningen Lysholt.
Kontakt projektleder Ivan Kristian Pedersen (mobil +45 5114 2227 eller e-mail ikp@nd4.dk), hvis du er blevet nysgerrig efter at høre mere om Klimapartnerskab Vejle Nord, eller læs mere her på hjemmesiden!