3 vigtige budskaber fra Klimapartnerskab Vejle Nord på Innovationsfestivallen
På festivalen leverede klimapartnerskabet centrale budskaber om energieffektivisering, energiledelse, fjernvarme og varmepumper samt investeringer i vedvarende energiproduktion.
Den grønneste og billigste kilowatt-time, er den vi ikke bruger!
Ofte er der lavthængende frugter at høste ved at effektivisere virksomhedens energiforbrug:
Automatisering af processer (justering ift. energiforbrug)
Eliminering af tomgangsforbrug (nætter/weekend)
Trimning af anlæg (kører anlæg i det optimale driftspunkt)
Udfordring af krav til produktionsmiljø (temp./fugtighed)
Udskiftning til mere energieffektive anlæg/maskiner/udstyr
Energiledelse (ISO 50001) gør energieffektivisering til en løbende forbedringsproces
Det behøver ikke være kompliceret eller omfattende
Det kræver, at der måles og indsamles data
Det kræver, at energiforbruget konstant følges og analyseres
Brug evt. energirådgivere til at komme i gang og vær opmærksom på offentlige støttemuligheder!
Fjernvarmen er den bedste langsigtede varmekilde!
Vejle Nord anvender ca. 5,6 millioner kubikmeter gas, som betyder udledning af ca. 12.500 ton CO2
For mange af Vejle Nord’s virksomheder med gasfyr vil udskiftning til fjernvarme være den oplagte løsning.
Virksomheder med dampsystemer i dag, bør undersøge muligheden for at reducere dampbehovet og anvende en kombination af fjernvarme og varmepumper.
For de få virksomheder, som har høje krav til varme, vil fjernvarmen kunne spille en marginal rolle.
Det kollektive forsyningssystem er at foretrække på langt sigt, da det er en samfundsopgave at løse energikrisen og relaterede geopolitiske problemstillinger.
TVIS og TREFOR udbygger løbende fjernvarmenettet til nye forbrugere og til udnyttelse af overskudsvarmen.
Grøn strøm fra vindmøller og solceller er en god investering!
Eksempel: 1 MW tagmonteret solcelleanlæg
Årlig produktion: 875 Megawatt-timer
Investering: 6 millioner kr.
Årlig besparelse med nuværende elpriser: 1,75 millioner kr.
Tilbagebetalingstid (8% forrentning): 4 år
Eksempel: 4,2 MW vindmølle
Årlig produktion: 11.000 Megawatt-timer
Investering: 55 millioner kr.
Årlig besparelse med nuværende elpriser: 22 millioner kr.
Tilbagebetalingstid (8% forrentning): 4 år
Klimapartnerskab Vejle Nord undersøger mulighederne for at etablere fælles sol- og vind-energianlæg i området!
Klimapartnerskab Vejle Nord fortsætter i 2023-24 med at fokusere på at skabe resultater og synlige CO2-reduktioner ved at identificere og gennemføre projekter på udvalgte områder.
I forbindelse med Give Fjernvarme og Vejle Kommunes arrangement for erhvervslivet i Give, delte projektleder Ivan K. Pedersen ud af erfaringerne fra klimapartnerskabets første års arbejde.
”Med den frygtelige krig i Ukraine står verden i en ny sikkerhedspolitisk situation, der gør grøn omstilling bydende nødvendig og hastighed helt afgørende. Men det skal gøres rigtigt.”
Kristian Jensen, administrerende direktør, Green Power Denmark.
På festivalen leverede klimapartnerskabet centrale budskaber om energieffektivisering, energiledelse, fjernvarme og varmepumper samt investeringer i vedvarende energiproduktion.
Fokus for det kommende års arbejde i Klimapartnerskab Vejle Nord bliver at skabe resultater og synlige CO2-reduktioner ved at identificere, modne og gennemføre projekter på udvalgte områder.
Efter det første års arbejde har Klimapartnerskab Vejle Nord tilslutning fra 29 virksomheder, som har bidraget med data til Vejle Nords forsyningsmodel og formuleret spændende projektideer at arbejde videre med.
Udsigterne til at få kortlagt, hvordan Fertin Pharma kan energioptimere deres produktion og hvordan de kan bruge deres overskudsvarme mere fornuftigt, er de primære årsager til, at virksomheden har valgt at engagere sig i Klimapartnerskab Vejle Nord.
Udsigten til at få kortlagt konkrete initiativer inden for kollektiv varmeforsyning i Vejle Nord er den primære årsag til, at Linde Danmark er gået med i Klimapartnerskab Vejle Nord.
Erhvervsparken Exxit 59 er godt i gang med arbejdet omkring ESG-området og CO2-rapportering. For dem, er det et helt rigtigt tidspunkt at engagere sig i Klimapartnerskab Vejle Nord.
1.155.000 ton CO2e. Så meget udleder Vejle Kommune som samfund hvert år. Det svarer til ca. 10 ton pr. person. Tre områder står for den største udledning af drivhusgasser – stationær energi, transport og landbrug.
Vejle Kommune har et ambitiøst mål om 70 pct. CO2-reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050. Derfor satses der benhårdt på forpligtende og innovative partnerskaber med borgere, erhvervsliv og landbrug om at nå klimamålet.
Udsigten til konkrete løsninger inden for grøn energi, grøn mobilitet og adgangen til et unikt netværk, gør klimapartnerskabet til det helt rette partnerskab for DANDY Business Park.
I går, onsdag den 8. december 2021, var der møde i Følgegruppen til Klimapartnerskab Vejle Nord, hvor hovedemnet var: Hvordan kan digitalisering være løftestang for den grønne omstilling i Vejle Nord!
Der skal udvikles en samlet energi- og klimamodel for Vejle Nord til at analysere områdets forsyningsbehov nu og i fremtiden. Modellen skal give svar på, hvilke klimavenlige og økonomisk bæredygtige forsyningsløsninger virksomhederne kan arbejde videre med, enten i den enkelte virksomhed eller i et samarbejde mellem virksomheder og med forsyningsvirksomhederne.
Klimapartnerskab Vejle Nord er et strategisk samarbejde mellem erhvervslivet i Vejle Nord og Vejle Kommune om at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Repræsentanter for 30 virksomheder på tværs af alle brancher i Vejle Nord var samlet til opstartsmøde, tirsdag den 26. oktober 2021.
Følgegruppen bag Klimapartnerskab Vejle Nord var samlet i AI Innovation House i DANDY Business Park Vejle til det allerførste møde, onsdag den 6. oktober 2021. Følgegruppen består af virksomheder, netværk, interesseorganisationer og uddannelsesinstitutioner, og mere end 25 virksomheder var repræsenteret på mødet.
Danmarks første strategiske energiplan for erhvervslivet i et samlet byområde skal hjælpe virksomhederne og Vejle Kommune med at nå klimamål på 70 pct. reduktion af CO2 i 2030 og klimaneutralitet i 2050.
I Klimapartnerskab Vejle Nord har vi en ambition om, at Vejle Kommune skal være klimaneutral senest i 2050. Det kræver, at erhvervslivet tager ansvar. Derfor inviterer vi virksomheder i Vejle Nord til at blive en del af klimarejsen. Hvor vi arbejder sammen på tværs for at udvikle løsninger, der er handlingsklare, bæredygtige og styrker konkurrenceevnen - for de enkelte virksomheder og på tværs af erhvervslivet.
Klimapartnerskab Vejle Nord
Broloftet 2, 6. th. 8240 Risskov
Kontakt
+45 5114 2227
info@vejlenord.dk
Cookies
Vi bruger cookies til at optimere vores websted og vores service.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.